Hvad sker der i kroppen, når vi sidder for længe
Når vi sidder stille i længere tid, for eksempel ved computeren, er der risiko for at få gener. Det skyldes, at vi for at holde stillingen spænder op i nogle muskler samtidig med at vi slapper af i andre.
Computerarbejde
For eksempel vil vi ofte have en spænding i nakkemusklerne for at løfte hovedet og se ind i skærmen. På samme tid kan vi læne os mod ryglænet og slippe spændingen i mave- og rygmusklerne, falde sammen og runde ryggen til vi stoppes af de indre organer eller af ryghvirvlerne der ikke giver plads til mere bevægelighed.
Kroppens skeletmuskler
Kroppens skeletmuskler hjælper os til at holde sammen på vores knogler, skabe bevægelse og stabilisere leddene. Det er primært de store musklers opgave at udføre store, tunge og belastende aktiviteter. De små musklers opgave er at udføre små langsomme og lette bevægelser og de er med til at stabilisere og beskytte leddene.
De enkelte muskler kan adskilles fra hinanden ud fra deres tilhæftning til skelettet gennem særlige sener, og ofte også ved at have deres egen specielle nerve- og karforsyning. Skeletmuskulaturen hæfter på skelettet. De små muskler hæfter ofte tæt på knogleenderne.
Muskelopbygning
Hver skeletmuskel består af lange og tynde muskelfibre, der er omgivet af bindevæv og samlet i bundter, der er omgivet at lidt grovere bindevæv. Disse muskelfiberbundter er samlede i nye bundter, der igen er omgivet af et endnu grovere bindevæv. Afhængig af musklens størrelse og funktion er der flere eller færre bundter. F.eks. er der flere bundter i de store armmuskler som bicepsmusklen end i de små nakkemuskler ved kraniekanten. Alt bindevævet omkring muskelbundterne samler sig i musklens ender til sener og fæster sig til skelettet.
Muskelfibrene kan have forskellig længde, fra få mm. op til ca. 30 cm. afhængig af hvilken muskel der er tale om. De fleste muskelfibre er opfyldt af lange bundter af tykke og tynde proteintråde. Proteintrådene ligger i et bestemt mønster på tværs af muskelfibrene og forbinder de mange proteintråde med hinanden og med det bindevæv der omgiver hvert muskelfiberbundt.
Muskel energistofskifte
Skeletmuskler forsynes af blodkar, nogle muskler af flere arteriegrene, der inde i musklen fordeler sig i kapillærer, der forsyner de enkelte muskelbundter. Affaldsstoffer føres med kapillærerne ud og tømmes i vener, som enten følger arteriernes forløb eller fortsætter ud i den overliggende hud. Energistofskiftet i musklerne fungerer optimalt, når leddene er i midterstilling, hvor der ikke er træk i muskelfibre og sener, hvor den fine organisering af muskelfibre omgivet af bindevæv og tværliggende proteintråde har god plads.
Muskler der har større muskelspænding og muskler der er trukket i fuld længde f.eks. musklerne mellem skulderbladene, når vi sidder med rundet ryg, har et forringet energistofskifte da blodet har svært ved at komme rundt. Ved dårligere energistofskifte bliver muskelfibrene trætte, musklen mister langsomt kraft og spænding og bliver irriteret. En muskel der er forkortet, bøjet eller presset sammen i længere tid bliver stiv og svag og kan være vanskelig at rette ud.
Belastninger
Muskler kan over tid vænne sig til at være udstrakt eller forlænget, og det gør, at man langsomt bliver mere foroverbøjet. Når man sidder ned med en runding i rygsøjlen over længere tid, er der øget risiko for hold i ryggen, slidgigt og discusprolaps. En runding af rygsøjlen kan også betyde, at skuldrene glider ud til siden, så brystkassen bliver presset og der opstår et pres på nerver og kar. Det kan give smerter mellem skulderbladene, på ryggen samt ned i arme og hænder og øge risikoen for at få en museskade i albuen.
Når vi sidder for længe og runder i ryggen, er der muskler på bagsiden af kroppen, langs ryggen der bliver forlænget samtidig med at musklerne på forsiden bliver forkortet.
Åndedrættet
Åndedrættet er vigtigt for at sikre en god iltning af blodet. Når skulderbladene er gledet ud på siden, kan presset på brystkassen forringe åndedrættet. Når vi gennem åndedrættet ilter blodet forbedres ilttilførslen til musklerne samtidig med at vi kommer af med affaldsstoffer.
I am text block. Click edit button to change this text. Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.
Variation af siddestilling
For at forebygge gener, er det vigtigt at bevæge sig, så musklerne hele tiden får tilført energi og samtidig ikke er konstant forkortede eller forlængede og der er plads til at trække vejret.
Det er derfor vi siger, at den næste stilling er den bedste.
Referencer:
- Bech, Anne (2013) Sid Højt – og fjerne dine ryg- og nakkesmerter
- Bøjsen-Møller, Finn (2001) Bevægeapparatets anatomi
- Schibye, B og Klausen, K m.fl (2002) Menneskets fysiologi Hvile og arbejde.